KulturKurser > Om os > IFU
Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU)
IFU's engagement i KulturKurser.dk er en direkte udløber af fondenes politik om social ansvarlighed, der sigter mod at bibeholde de høje danske standarder for etik, opførsel og ledelse, når danske aktiviteter rykker til udlandet.
Som et led i denne tankegang opfattes det som sund fornuft at tilegne sig en kulturel selvbesindelse og et mindstemål af viden om skik og brug i andre lande, inden man giver sig i kast med udenlandske samarbejder og investeringer. Samtidig er det IFU's holdning, at en øget kulturforståelse vil styrke danske virksomheders evne til at arbejde i og indgå i lokale samfund på en positiv og lukrativ måde og i sidste ende sikre en højere succesrate for danske aktiviteter i udlandet.
Udvikling gennem bæredygtige investeringer
IFU blev etableret i 1967 som en selvejende fond under Udenrigsministeriet. IFU har til formål at fremme den erhvervsmæssige udvikling i udviklingslandene ved at investere i disse lande i samvirke med dansk erhvervsliv. IFU rådgiver og investerer med danske virksomheder i udviklingslande i Asien, Afrika og Latinamerika. Investeringerne sker på et kommercielt grundlag i form af aktiekapital eller lån til projektselskaber i udviklingslandene.
De udviklingslande, som IFU kan operere i, er lande med en indkomst på under USD 2.964pr. indbygger (2007); dog kan IFU fortsat arbejde i Sydafrika, Botswana og Namibia, selvom de ligger over denne grænse.
I 1989 blev søsterfonden Investeringsfonden for Østlandene (IØ) etableret. IØ kan i dag investere i Rusland, Ukraine og Hviderusland.
1000 projekter i 90 lande
Ud over de finansielle ydelser, som fondene kan tilbyde, får partnere adgang til fondenes viden, der stammer fra investeringer i godt 1000 projekter i 90 lande siden 1967. Fondene har ligeledes adgang til et omfattende netværk af rådgivere og finansielle institutioner og har etableret et antal regionalkontorer i de vigtigste værtslande.
Læs mere om IFU og IØ på fondenes hjemmeside.

