KulturKurser > Om os > Samarbejdspartnere
Samarbejdspartnere
Alternative Spaces
Danmarks største database med kulturcases til undervisningsbrug - det er et af delmålene for KulturKurser.dks samarbejde med forskningsprojektet Alternative Spaces - Cultural Awareness and Cross-Cultural Dialogues.
Det fireårige forskningsprojekt undersøger marginaliserede grupper i verdens brændpunkter, fra Oaxaca i Mexico til Xinjiang-provinsen i det vestlige Kina. Formålet er at ændre forenklede forestillinger om kultur og i sidste ende hjælpe med at ruste danskerne til globalisering.
Casedatabasen rummer en lang række eksempler på konkrete hverdagssituationer, hvor kulturelle forskelle giver anledning til fejlfortolkninger, misforståelser, gnidninger eller sammenstød - også i erhvervssammenhænge. Samtidig tvinges læseren til at reflektere over, hvornår noget er et kulturmøde - og hvornår det bare er et almindeligt møde mellem mennesker.
Formålet med samarbejdet er at bringe KulturKurser.dk tættere på forskningen og styrke den kulturelle bevidsthed og tværkulturelle dialog, ikke mindst i danske virksomheder.
Alternative Spaces-projektet er finansieret af Det Strategiske Forskningsråd.

